Afstands- og arealkrav ophæves

Fra lørdag 14. august 2021 vil der ikke længere være afstandskrav ved arrangementer med siddende publikum eller arealkrav i kultur-, idræts- og foreningslivet.

Sundhedsstyrelsen har d. 11. august opdateret retningslinjerne om forebyggelse af smittespredning. I den forbindelse er anbefalingen om at holde mindst 1 meters afstand til andre personer i det offentlige rum fjernet.

Med de ændrede retningslinjer ophæves afstands- og arealkrav også i kultur-, idræts- og foreningslivet. Det vil ske fra lørdag 14. august 2021, da de opdaterede krav skal indarbejdes i de gældende bekendtgørelser.

Dermed vil der fra 14. august 2021 ikke længere gælde krav om, at der skal være mindst 2 m2 pr. tilskuer, besøgende, bruger eller lignende i lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

Arealkravet ophæves ligeledes for større arrangementer med stående publikum. Her har der hidtil været krav om mindst 2 m2 pr. tilskuer i de enkelte sektioner.

Endvidere ophæves kravet om, at der skal være mindst 1 meter eller ét tomt sæde mellem hver siddende tilskuer til indendørs kultur- og idrætsarrangementer med siddende publikum.

Hvilke restriktioner gælder fortsat for kultur- idræts- og foreningslivet

Med de seneste lempelser er der fra 14. august 2021 kun få tilbageværende restriktioner for kultur-, idræts- og foreningslivet:

Indendørs kultur- og idrætsarrangementer med siddende publikum (over 500 tilskuere)

  • Krav om sektioner á maksimalt 1.000 tilskuere
  • Krav om coronapas
  • Krav om at tilskuere sidder ned på faste pladser

Udendørs kultur- og idrætsarrangementer med siddende publikum (over 500 tilskuere)

  • Krav om at tilskuere sidder ned på faste pladser
  • Krav om coronapas (kun for over 2.000 tilskuere)
  • Krav om registrering af tilskuere

Indendørs kultur- og idrætsarrangementer med stående publikum (over 500 tilskuere)

  • Krav om sektioner á maksimalt 500 tilskuere
  • Maksimalt 3.000 tilskuere i alt
  • Krav om coronapas

Udendørs kultur- og idrætsarrangementer med stående publikum (over 500 tilskuere)

  • Krav om sektioner á maksimalt 1.000 tilskuere (hæves til 2.500 fra 15. august)
  • Maksimalt 5.000 tilskuere i alt (hæves til 10.000 fra 15. august)
  • Krav om coronapas
  • Forbud mod overnatning

Træningscentre

  • Krav om coronapas (kontrol kan gennemføres gennem daglige stikprøver)

Dette websted bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette websted accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0