Nor Alléen 1
4220 Korsør

Saunagus
Få fornyet energi og velvære med saunagus
Saunagus er aromaterapi i vores varme saunaer, som foregår ved at vores ”gusmester” sammensætter og tilsætter æteriske olier på saunaens varme ovn.
Oliedampene svinges derefter rundt i saunaen med et håndklæde, så duft og varme fordeles i hele saunaen og der dannes en behagelig atmosfære i saunaen.
Vi anvender rene æteriske olier til vores saunagus, som giver en mild duft med varierende virkning af afslapning, ro, cirkulation og fornyet energi. Oplevelsen giver stort velvære, virker udrensende og giver dig mere energi.
Praktisk info:
- Saunagus varer ca. en time og er delt op i tre varme seancer, med stigende intensitet. Der vil være 3 pauser i denne time.
- Gravide og personer med epilepsi frarådes at komme til saunagus.
- Medbring håndklæde til at sidde på.