Hvornår:
16 maj , 2019 kl. 19:00 – 22:00
2019-05-16T19:00:00+02:00
2019-05-16T22:00:00+02:00
Hvor:
Frederiksberg Svømmehal
Helgesvej 29
2000 Frederiksberg
Pris:
kr. 295,-
Kontakt:
Frederiksberg Svømmehal
+45 38 14 04 00
ShowGus – DM special - Hyldest af vinderne af DM @ Frederiksberg Svømmehal

Brug en aften til Showgus, og få alle dine sanser i spil! Gusmestrene fra Nordic Health and Living fusionerer sauna og teater, og åbner saunadøren til nærværende underholdning og fortryllende varme.

Denne dag har de inviteret top 3 vinderne af Danmarksmesterskabet i saunagus med, derfor får du ekstra meget gus for pengene – og en helt særlig oplevelse!

Mellem saunagusene kan du frit benytte de øvrige faciliteter i kurbadet, samt genoplade energidepoterne med sæsonens frugt og saft.

•Hvem: For voksne (15+)
•Medbring: 20 kr. til omklædningsskabet, en vandflaske og et ekstra håndklæde
•Mødetid: Forhallen er kun åben mellem 18.45-19.00, så kom i god tid.
•Billetpris: 295 kr.
•Tilkøb: Kropspleje kits sælges som tilkøb på aftenen.

Den 11.-12. maj 2019 afholdes det 15. Danmarksmesterskab i saunagus

Kom med til opvarmning eller hyldest af vinderne i Frederiksberg Svømmehal, til “ShowGus – DM special” i maj.

Inden DM afholdes, vil det være muligt at komme med til generalprøve lørdag d. 4. maj kl. 19-22,hvor nogle af DM kandidaterne vil fremvise deres gus. Her vil det være muligt for publikum at give feedback til gusmestrene.

Efter DM er afholdt, vil vi hylde vinderne torsdag d. 16. maj kl. 21-23, hvor top 3 vindere fra de forskellige discipliner vil fremføre deres vindergus.

Vi håber I med deltagelse i disse arrangementer vil være med til at støtte gusmestrene og saunakulturen i Danmark.

Køb billet til generalprøve til DM d. 4. maj.

Køb billet til hyldest af vinderne af DM d. 16. maj.

 

Begge arrangementer afvikles i samarbejde med Nordic Health and Living.

Hvad går DM i saunagus ud på?

Skulle du få lyst til at overvære saunagus på meget højt niveau, foregår DM i saunagus i år i Nørresundby Idrætscenter, tæt på Aalborg. Læs mere om DM i saunagus her.

Til Danmarksmesterskabet i saunagus konkurreres der i disciplinerne klassisk gus, showgus og teamgus.

Den klassiske gus er den form for gus du normalt oplever i Frederiksberg Svømmehals Kurbad, og også den mest udbredte form for gus i Danmark. Frederiksberg Svømmehal har i flere år udmærket sig som vinder i denne disciplin, senest i 2018 hvor Lars Kiran Larsen vandt 1. pladsen. Til en klassisk gus bliver gusmesteren vurderet på sin sammensætning af dufte, sin velkomst og tema for gusen, sine håndklædesving og varmeniveau. Der konkurreres desværre ikke på verdensplan i denne disciplin.

Showgus og teamgus kombinerer saunagus med teater, hvor der dystes som enkeltperson eller i et team af 2-3 personer. Til disse discipliner bliver gusmestrene, udover kriterierne ovenfor, også vurderet på deres fremførelse af en historie og deres brug af specielle effekter (musik, tema, lys, rekvisitter m.m.). Vinderne af disse to discipliner er sikret deltagelse til verdensmesterskabet, som i 2019 afholdes i Holland. Læs meget mere om VM i saunagus her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *