Beskrivelse
Har du lyst til at blive saunagusmester eller blive endnu bedre? Så skal du på gusmester kursus. Dette kursus afholdes hos Restore i Aalborg (Gørtlervej 9a, 9000 Aalborg).
Kurset er en intensiv heldagsuddannelse, hvor vi over 8 timer dykker ned i både teori og praksis – så du ikke bare forstår gus, men kan mærke det, arbejde med det og formidle det videre i saunaen. Den bedste måde at lære på er at prøve det i praksis. Efter teori og praktiske øvelser skal du selv lave et mini gus med efterfølgende grundig feedback fra underviseren og de andre deltagere.
Vi arbejder på små hold med maksimalt 8 deltagere, så der er tid, varme og plads til individuel feedback. Efter endt kursus står du med et stærkt fundament, modtager et fysisk kursusbevis og er klar til selvstændigt at afholde din egen gus-session – og udvikle din helt egen stil som gusmester.
Hvornår:
Søndag d. 9. august kl. 09.00-17.00
Hvor:
Restore, Gørtlervej 9a, 9000 Aalborg
Indhold:
– Grundregler for saunabrug, sikkerhed og opbygning af et godt saunagus
– Introduktion til aromaterapi, dufte og deres virkning
– Masser af praktiske øvelser i saunaen, hvor du skal lave et mini gus
– Vifteteknikker og svingteknik med fokus på teknik, varme og flow
– Formidling, nærvær og stemningsskabelse
– Let forplejning i løbet af dagen
– Kursusbevis (fysisk certifikat)
Underviser:
Gusmester Kenneth
Forudsætninger for at deltage:
Kurset er et begynderkursus, hvor alle kan deltage. Du skal bare elske saunagus og have lyst til at blive gusmester 🙂
Hvad skal jeg have med:
Udover dit gode humør og lyst til at lære, skal du kun medbringe notesblok, håndklæder, badetøj og en drikkedunk. Alt andet sørger vi for, inkl. let forplejning.
Afmelding:
Afmelding kan ske vederlagsfrit indtil en måned før kursusstart. Ved afmelding efter denne dato betales 50 procent af kursusprisen. Sker afmeldingen senere end 14 dage før kursusstart, betales hele kursusprisen.
Aflysning:
I tilfælde af aflysning refunderes det indbetalte kursusbeløb inden for 8 hverdage.







